Touch-sender

 

En af de løsninger, der er velegnet til personkald, er vores touch-sender.
Den kan udløse to typer kald: "Hjælp" eller "Akut", og du betjener den udelukkende vha. berøring - fx ved bare at lægge hånden på senderen.
Med touch-teknologien (kendt fra fx smartphones med touch-skærm) aktiverer du nemt alarmen uden fysisk anstrengelse og på en relativt stor flade på senderens frontpanel.

 

Du aktiverer senderen og udløser et "Hjælp"-kald ved at berøre enheden med hvilken som helst del af kroppen i 1-5 sekunder. Aktiverer du enheden i mere end 5 sekunder, udløser du et "Akut"-kald. "Hjælp" kan bruges til at tilkalde hjælp af mere generel karakter, og "Akut" er nødkald.
Det gør det nemmere for hjælperen, der kun behøver at reagere straks på et "Akut"-kald, og kan vælge fx at gøre sit igangværende arbejde færdigt, før hun reagerer på et "Hjælp"-kald.

 

Vi kan tilpasse touch-senderen, så du skal trykke på en knap på senderen, eller vi kan koble forskellige andre aktiveringsmuligheder til senderen vha. en 0/1-kontakt, så fx personer med en eller anden form for lammelse også nemt kan bruge alarmen.

 

Batteribackup

Touch-senderen har batteribackup, hvilket giver brugeren god mulighed for at bevæge sig rundt med alarmen eller tage den med sig udenfor.
Det er eksempelvis en fordel, når bruger og hjælper er ude at køre, og hjælperen måske har et ærinde - her kan vedkommende trygt efterlade brugeren alene et stykke tid, da denne kan alarmere og tilkalde hjælp, hvis behovet pludseligt opstår. Hjælperen får besked på si
n trådløse modtager, der kan sættes op til også at kunne give besked, hvis modtageren kommer uden for senderens rækkevidde. Som standard leverer vi dog den trådløse modtager uden denne funktion. 

 

Vil du vide mere om mulighederne, er du velkommen til at ringe til os - så hjælper vi dig med at finde en passende løsning